ERHVERVSKONFERENCE 20. april 2023 kl. 17.00-20.00, Restaurant Isværket, Havnen 62, 7620 Lemvig
Den jyske vestkyst er centrum for investeringer i klimavenlig og bæredygtig energiproduktion mange år fremover. Milliarder investeres i vindmøller i Nordsøen, solceller og vind på land, produktionsanlæg til fremtidens grønne brændstoffer og i forsyningsanlæg på havnene i blandt andet Thyborøn.
Investeringerne indebærer oplagte muligheder for lokale virksomheder for nye opgaver og nye forretningsområder, der sikkert kræver omstilling og nytænkning.
Forårets erhvervskonference i Lemvig Kommune giver bud på forretningsmuligheder for kommunens erhvervsliv. Hvad der allerede er i gang, og hvad der kommer til at ske.
Konkret – hvad kan og bør du gøre og være opmærksom på som virksomhedsleder for at blive leverandør til, samarbejdspartner eller servicevirksomhed for de nye klima relaterede opgaver?
Det kommer der gode bud på. Brug nogle timer, få aftensmad, en snak og lyt til direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark, direktør Niels Erik Madsen fra Skovgaard Energy og Lars Hansen, programchef fra Ørsted.
PROGRAM:
17.00 Velkomstglas, appetizer og netværk
17.15 Velkomst og status fra kommunalbestyrelsen
v/ borgmester Erik Flyvholm
17.45 Potentialet i et nyt grønt erhvervseventyr
v/ direktør Kristian Jensen, Green Power Denmark
(tidl. finans-, udenrigs- og skatteminister)
18.30 Middag (buffet) afsluttet med kaffe og kage
19.30 De første lokale investeringer, og hvad kræver det at blive
underleverandør
v/ direktør Niels Erik Madsen, Skovgaard Energy og programme
director Lars Hansen, Ørsted
20.00 Afslutning (intro næste konference) og mulighed for netværk